Dåb af børn

Liberal katolsk kirke er en sakramental kirke med et esoterisk syn på reinkarnation. karma og den menneskelige evolution

Dåb af børn

 

Den hellige dåb

 

Kirkens første sakramente

Barnedåb

 

Dåb af de små børn er en fin gammel tradition, som også liberal katolsk kirke holder i hævd. Det er en festlig ceremoni, hvor familien er samlet omkring døbefonden, for at fejre at barnet skal indvies til vor Herre Kristus. Ligesom i folkekirken - og alle andre kristne traditioner for den sags skyld - er barnet iklædt en hvid dåbskjole. Barnet bæres sommetider af en gudmor, men der er ikke tradition for at udpege faddere i liberal katolsk kirke.

 

Ellers er lighederne med folkekirkens ritual faktisk ikke så store. Det er derfor på sin plads her at knytte et par bemærkninger til, hvad en dåb i liberal katolsk kirke egentlig går ud på.

 

Renselsen

 

Som alle tjenester starter dåben med en påkaldelse af den hellige Treenighed, for det er herfra, at den kraft og velsignelse, der skal gives til barnet, strømmer. Derpå anmoder den, som bærer barnet, om at det må blive døbt. Efter en kort tale til familien og en velsignelse af barnet, fortsætter præsten med at rense barnets lille legeme, så det kan være forberedt på at modtage dåbens sakramente. I kirkens sprogbrug kalder vi denne del af ceremonien for eksorcismen, selv om dette måske kan lyde skræmmende, for der er jo ikke tale om en besættelse. Men allerede her i begyndelsen af ritualet skinner den særlige forståelse, som vor kirke har til den åndelige virkelighed igennem.

 

Barnet er ikke kommet til verden for første gang. Det har været her på jorden mange gange tidligere. Hvordan disse tidligere liv har formet sig, ved vi ikke, men alle har vi i tidernes løb bedrevet ting og sager, der har været mere eller mindre gavnlige - måske endog direkte skadelige. For at undgå, at noget af denne energi hænger ved barnet og dermed risikere, at den med tiden som små spirer udvikler sig til uhensigtsmæssige tilbøjeligheder, tilføjer vi en ekstra del til denne eksorcisme, som vi lader arbejde som en ukrudtsbekæmper, der målrettet eliminerer det, vi ikke ønsker. Denne handling må forstås som en hjælp til forældrenes meget vigtige bestræbelser på at omgærde barnet med kærlighed og tryghed og undgå vrede og irritation. Jo stærkere de positive vibrationer får de gode egenskaber til at vokse frem i barnet, desto sværere vil de andre have ved at gribe fat i barnet sidenhen.

 

Dernæst følger igen en ceremoniel handling, som ikke anvendes i folkekirken. Præsten åbner midlertidigt barnets chakraer, for at velsignelsen fra det høje kan trænge helt ind barnet finere legemer uden at skulle tiltvinge sig adgang. Det er dog ikke alle barnets chakraer, der åbnes, kun dem over navle, hjerte, hals og pande. Det er ikke ualmindeligt, at barnet begynder at give en lyd fra sig på dette sted, men det er ikke altid, og som regel falder det hurtigt til ro igen. Efter åbningen af chakraerne siger præsten igen en lille bøn for yderligere at forberede barnet på den guddommelige udstrømning, der snart følger.

 

Skytsenglen

 

En af de ting, som kirken i Danmark forkastede ved reformationen, var brugen af hellige olier. Tre forskellige olier, der er forlenet med en særlig kraft, og som tilføjer en ekstra dimension, når de bruges i ceremoniel sammenhæng. To af disse olier bruges ved en dåb: dåbsolie og chrisma. Præsten dypper nu fingeren i dåbsolien og udfører nu en af de mest bemærkelsesværdige handlinger i en liberalkatolsk dåb. Først gør han et stort kors foran barnet, så går han om bag barnet og gør igen et stort kors, inden han fortsætter tilbage til, hvor han startede. Mens han gør dette siger han: "Må Herrens engel gå foran dig og følge efter dig." Og her bliver vi igen nødt til at indskyde en lille forklaring, da denne smukke detalje desværre er gledet ud af folkekirkens dåbsritual.

 

Der findes en mægtig forsamling af engle, større engle, mindre engle, naturånder og mange andre slags. De har alle forskellige hverv i Guds store plan, men de er åbne for samarbejde med os, hvis blot vi henvender os. Dette gør vi ofte i forbindelse med tjenesterne i liberal katolsk kirke, og dette er et af stederne. Når præsten går rundt om barnet (og gudmoderen) med håndfladen åben mod det, dannes der nærmest en lysende hvid beskyttelsesring, en tankeform, der bliver belivet af den engel, der påkaldes. Denne skytsengel kommer til at være hos barnet igennem hele livet, og den vil hjælpe det på de mest forunderlige måder, når der brug for den. Samtidig vil barnet også kunne bruge englen aktivt til at sende hjælp, styrke og trøst derhen, hvor der er behov for det.

 

Vandet

 

Endelig går vi over til noget velkendt, nemlig selve dåben i vand i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. I liberal katolsk kirke er det dog ikke almindeligt vand, der benyttes, men vand, der er iblandet salt og har gennemgået en ceremoniel proces. Vandet og saltet er hver især blevet renset og velsignet, før de blandes sammen og velsignes yderligere, mens det imprægneres med den særlige intention, det skal anvendes til, nemlig som dåbsvand. Når det bruges ved dåben har det en særlig gavnlig virkning i barnets finere legemer. Det er også her, at præsten fremsiger barnets navn. Når navngivning og dåb så ofte blandes sammen, "hvad skal barnet hedde?" - som om det ikke allerede havde sit navn - skyldes det gammel overtro. Man mente, at djævelen kunne tage barnet inden det blev døbt, men kun, hvis den kendte barnets navn. Så det gjaldt jo om at holde barnets navn tæt ind til kroppen, indtil det var i sikkerhed. Heldigvis er denne frygt forsvundet i dag.

 

Nu tager præsten den anden af de hellige olier, chrismaen, og salver barnet isse med et kors. Når et menneske om natten, når det sover, forlader sin krop, og vender tilbage igen, når det vågner, foregår det via centret øverst på hovedet. Når denne port på denne måde salves, bliver den i virkeligheden forseglet, således at forstå, at de grovere vibrationer, som man måtte støde ind i under sine rejser i den astrale verden, ikke bliver trukket med ind i kroppen. Det er som om der bliver lagt en dørmåtte, hvor man fjerner snavset inden man træder ind i sit hus.

 

Den vigtigste del af dåbsceremonien er nu forbi, og præsten lukker igen de fire chakraer, dels for at kraften ikke skal sive ud igen med det samme, men især for at barnet kan udvikle sig naturligt i sit eget tempo.

 

Åndens stedse brændende lys

 

Der mangler nu kun tre symbolske handlinger. Først indlemmer præsten formelt barnet som medlem af Kristi hellige kirke, ved tegne et kors i panden med chrismaen. Dette kors indprentes i barnets æterlegeme, og forbliver som sådan synligt, for dem, der kan se lidt mere end de fleste folk. Den anden symbolske handling udgøres af det hvide klæde, der lægges over barnets skuldre, som et tegn på renhed og fred. Det tredje smukke symbol er et lille stearinlys som gives til barnet - eller i hvert fald til gudmoderen - med et håb om at åndens lys må stråle ud og være til hjælp for de mennesker, barnet kommer til at møde på dets vej.

 

Efter dåben henvender præsten sig til forældrene med en formaning om at lære barnet det vigtigste af de kristne bud, du skal elske din næste som dig selv, og de bliver mindet om, at barnet skal konfirmeres hos biskoppen, når det er gammelt nok.

 

Hvis barnet er over fire-fem år er der enkelte moderationer i ceremonien. For det første er det selvfølgelig ikke nødvendigt med en gudmor, når barnet selv kan gå, men det er stadig en voksen som på vegne af barnet beder om at blive døbt. Uddrivelsen af de skadelige kim i eksorcismen er udeladt, da barnet allerede har bearbejdet de latente egenskaber og er i fuld gang med at danne en helt ny personlighed. Åbningen og lukningen af chakraerne er også udeladt, da de allerede snurrer og arbejder, når barnet er nået denne alder. Hvis barnet er gammelt nok til at forstå den, bliver afslutningsformaningen sagt direkte til barnet selv.

 

En barnedåb behøver ikke at finde sted i kirken lige før tjenesten, selv om det er det mest almindelige. Hvis det er muligt, kan det også være i kirken udenfor de ordinære tjenester. Hvis praktiske eller andre hensyn taler for det, kan dåben endvidere foregå i hjemmet eller et andet sted, hvor der er dannet nogle værdige rammer. I disse tilfælde må man dog påregne at skulle godtgøre evt. rejseomkostninger for præsten.. Der skal naturligvis ikke betales noget vederlag for at få sit barn døbt, og det kræves heller ikke, at man selv er medlem af liberal katolsk kirke. Der stilles ingen formelle hindringer i vejen for at enhver, der ønsker det kan få del i kirkens hellige sakramente.